Uanset hvor langt og i hvor mange zoner du rejser, udregnes prisen udfra gældende dagspris. Der betales for alle dage, kortet er gyldigt.
Dagsprisen i 2011 er 18,72 kr. (30 dage koster 562 kr.)
Kortet udstedes mellem bopæl (folkeregisteradresse) og uddannelsessted.
Du kan købe DSB SU-kort kort med 1. gyldighedsdag i de måneder, som står på "Det blå rabatkort", der er vedhæftet meddelelsen "Rabat på Bus og Tog" fra Uddannelsesstyrelsen. Læs mere på SU-Styrelsens hjemmeside.
Gyldighedsperioden kan begynde en dag i en af de måneder, der står på "Det blå rabatkort" og slutte senest den sidste dag i måneden efter den sidste måned, hvor du ifølge "Det blå rabatkort" har ret til rabat. Det er de måneder, der er anført, der gælder - ikke hvornår selve studiet reelt starter. Kortet er personligt og kan købes med gyldighed i 30 til 365 dage.
SU-kort til rejser lokalt på Fyn udstedes kun af FynBus.
Får du alligevel ikke brug for dit SU-kort, kan det tilbagebetales fuldt ud, hvis du henvender dig på stationen før 1. gyldighedsdag. Kortet kan ikke tilbagebetales, hvis det er benyttet - det vil sige efter 1. gyldighedsdag.
Du skal huske det originale "Det blå rabatkort" og fotolegitimation (fx pas eller kørekort), når du køber SU-kortet. Desuden skal du medbringe et pasfoto, der skal bruges til kortet. Du kan købe kortet på stationen. Du kan tidligst købe kortet 2 måneder før 1. gyldighedsdag.
Skal du i praktik, er du også berettiget til SU-kort. Ligger dit praktiksted i en anden by, skal du have ændret dit SU kort og du skal udover dokumentation fra Uddannelsesstyrelsen også huske dokumentation for praktiksted og periode.
SU-kortet er gyldigt til bus, tog og metro i Hovedstadsområdet.