Opgrader til DSB 1'

SMS dig til første klasse

Få plads på DSB 1’ og kaffe fra under 16 kr. pr tur på alle regionaltog på Nordvestbanen og Sydbanen.

Er du pendler med DSB Pendlerkort eller DSB 10-turskort kan du med en sms opgradere dig til DSB 1´ på alle regionaltog på Nordvestbanen og Sydbanen.

Prisen for dagsopgradering er 60 kr., hvor man kører på DSB 1’ med regionaltoget både frem og tilbage samme dag. Man kan også bestille en opgradering i en uge, som koster 220 kr. eller godt 16 kr. pr. tur. Rejser man kun fem dage om ugen er det 22 kr. pr. rejse.

Pris:

  • Dagsopgradering (både ud og hjem) kr. 60,00
  • Uge opgradering (7 dage i træk) kr. 220,00

Sådan køber du  DSB 1’ Regional opgradering via sms: 

  • Send 'DAG' til 1412 for dagsopgradering (= både ud og hjem)
  • Send 'UGE' til 1412 for ugeopgradering (= 7 dage i træk)

 

Opgradering i det betjente salg 

Du kan også opgradere til DSB 1' i det betjente salg.

DSB 1' Regional opgradering i betjent salg:

  • 1-klips Opgradering til DSB 1' i Regionaltog (= enkeltrejse) - 40 kr.
  • 10-klip Opgradering til DSB 1' i Regionaltog (= 10 enkeltrejser) - 300 kr.
  • Pendlerkort Opgradering til DSB 1' i Regionaltog - 600 kr. for 30 dage. For dage over de 30 er dagsprisen 20 kr.

 

Flere fordele

Med i opgraderingen hører muligheden for at opholde sig i DSB 1’ loungen på Københavns Hovedbanegård. Her er der mulighed for at arbejde uforstyrret eller slappe af med aviser og erhvervsmagasiner eller logge sig på den gratis internetadgang samtidig med, at man kan få  friskmalet kaffe, kildevand, frugt og chokolade.

Der er også mulighed for at begynde togturen med en kop kaffe eller te, som man frit kan hente på stationer med 7-Eleven eller Kort & Godt-kiosker.

 

Betingelser

- gælder både opgradering med sms og i det betjente salg

Kun gyldig i regionaltog sammen med:

  • DSB 10-turskort
  • DSB Pendlerkort (herunder Bus & Tog Årskort)

Øvrige betingelser:

  • gælder samme strækning som standardproduktet
  • udstedes ikke til nedsat pris til børn
  • der kan ikke tages gratis børn med
  • udstedes ikke til hunde