Prisen for at tage din cykel med i toget afhænger af, om du rejser inden for eller over en takstgrænse.
Inden for takstgrænse
Hvis du rejser inden for en takstgrænse f.eks. i Hovedstadsområdet eller Sydtrafiks Takstområde Øst, er der en fast pris på 12 kr. for ubegrænset rejse i 2 timer. Vær opmærksom på, at det er gratis at have sin cykel med i S-toget.
Over takstgrænse
Hvis du rejser over en eller flere takstgrænser, er prisen afhængig af, hvor langt du skal rejse. På DSB zonekort kan du tælle, hvor mange DSB zoner du skal rejse i, og derefter se prisen nedenfor. Rejser du eksempelvis fra København H til Nykøbing F, er der 14 DSB zoner, og din cykelbillet koster 24 kr. Rejser du fra Aalborg til Århus H, er der 16 DSB zoner, og din cykelbillet koster 36 kr.
1-7 DSB zoner - 12 kr.
8-14 DSB zoner - 24 kr.
15-22 DSB zoner - 36 kr.
23-34 DSB zoner - 48 kr.
35 og flere DSB zoner - 60 kr.
Børn
I DSB's og lokalbanernes tog kan en betalende voksen med cykelbillet tage 2 børn under 12 år og deres cykler gratis med. Det gælder dog ikke for rejser over Øresund - herunder også rejser til/fra Bornholm.
Børn, der rejser alene, betaler samme pris for cyklen som en voksen.
Særlige cykler
Prisen for en tandemcykel er 2 x prisen for en almindelig cykel.
Pladsreservation
Pladsbillet til cyklen koster 30 kr.
I perioden fra 1. maj til 31. august (begge dage inklusive) er der krav om pladsreservation til cykler i InterCity og InterCityLyn.
Lokalbane
Starter eller slutter din rejse på en lokalbane, er denne del af rejsen inkluderet i prisen for din DSB rejse. Du skal altså ikke betale ekstra for at rejse på lokalbanen i forbindelse med en DSB rejse (med undtagelse af Østbanen, hvor du også skal tælle zoner for at finde den samlede pris). Rejser du lokalt på lokalbanen, gælder lokalbanens regler og priser.
Esbjerg-Fanø
Starter eller slutter din rejse på Esbjerg-Fanø overfarten, skal du lægge 36 kr. oven i prisen for togrejsen.
Bornholm
Prisen er 96 kr. for en cykelbillet inkl. pladsbillet mellem Hovedstadsområdet og Rønne. Hvis din cykelrejse starter eller slutter uden for Hovedstadsområdet, skal du derfor huske at købe almindelig cykelbillet til den del af rejsen, der ligger uden for Hovedstadsområdet.
Øresund
Når du tager cyklen med i Øresundstogene over Øresund fra en station i Hovedstadsområdet, skal du betale efter det særlige Øresundstakstsystem. Prisen for en almindelig cykel svarer til prisen for en børnebillet.