Klippekortet skal stemples i en stempelmaskine i bussen, på stationen eller i lokalbanetoget for at være gyldigt.
Ét klip på et klippekort giver ret til et ubegrænset antal rejser inden for den tid og de zoner, kortet er gyldigt i.
Flere samtidige klip udvider gyldigheden til max. 2 timer. Det er første klip, der afgør den samlede gyldighed. Den sidste påstigning skal ske, inden kortet udløber, og klippekortet skal være gyldigt, når bussen eller toget ifølge køreplanen skal køre fra stoppestedet eller stationen.
Tidsgyldighed:
2-3 zoner - 1 time
4-6 zoner - 1½ time
7-8 og Alle zoner - 2 timer
Klippekortet bør stemples til hele rejsen, når den begynder, også selv om man skal skifte til anden bus eller tog undervejs. Hvis man vil rejse ud over det område, hvor klippekortet gælder, kan man købe tilkøbsbilletter.
Hvis klippekortet er stemplet på stationer på en zonegrænse, vil der stå to zonenumre på det. Så betragtes begge zoner som startzone. Ved omstigning accepteres den zone, der er mest fordelagtig for kunden.
Klippekortet skal altid være gyldigt til den fjerneste (dyreste) zone, rejsen går igennem.