DSB 1' 10 klip er for dig, der ofte rejser på DSB 1' og ikke altid på samme strækning. Kortet er et klippekort med 10 klip. Alt efter hvor langt du skal, koster en enkelt rejse fra 1 til 5 klip. Du opnår større rabat, jo længere du rejser.
Dækning
Her kan du se, hvor mange klip du skal bruge, når du rejser med DSB's tog på et DSB 1' 10 klipskort. Børn skal klippe samme antal klip som voksne.
| Antal klip |
Gyldig i DSB-tog til: |
| 1 |
Én rejse lokalt på Fyn |
| 2 |
Én rejse vest for Storebælt |
| 2 |
Én rejse Fyn - Sjælland (inkl. Amager og Lolland/Falster) |
| 2 |
Én rejse lokalt på Sjælland (inkl. Amager og Lolland/Falster) |
| 3 |
Én rejse Jylland - Sjælland (inkl. Amager og Lolland/Falster) |
| 3 |
Én rejse Sjælland (inkl. Amager og Lolland/Falster) - Rønne |
| 4 |
Én rejse Fyn - Rønne |
| 5 |
Én rejse Jylland - Rønne |
Ekstra rabat i weekenden
Rejser du en lørdag, søndag eller helligdag, kan du tage 1 person med for kun 1 klip ekstra på DSB 1' 10 klip kortet - uanset, hvor langt I skal rejse. Eks: Du vil gerne have en ledsager med på en rejse fra København til Esbjerg en lørdag. Du skal klippe de 3 klip, det koster at rejse fra Sjælland til Jylland for dig selv - men kun 1 klip ekstra for din ledsager. Altså 4 klip i alt for jer begge to.
Pris
1.650 kr.
Betingelser
Kortet gælder til rejse i DSB tog (inkl. bustilslutningskørsel).
