Dine fordele med DSB 1'

Fri internet mellem Århus og København
Der er fri internet til dig, der rejser på DSB 1' i InterCity eller InterCityLyn mellem Århus og København (gælder alle IR4, IC3 og IC4-tog). Oplev hvordan rejsetid bliver til effektiv arbejdstid.

Gratis kaffe og te på stationen
Rejser du til eller fra en station med en 7-eleven kiosk får du en gratis kop te eller kaffe, når du viser din DSB 1' billet.

DSB 1' Stillezone
På DSB 1' i InterCity og InterCityLyn har du mulighed for at vælge DSB 1' Stillezone. Her har du ro til at læse, forberede dig eller slappe af.

Pladsgaranti
Når du rejser på DSB 1' med InterCity eller InterCityLyn, garanterer vi dig en plads. Kan vi mod forventning ikke indfri dette løfte, gør personalet i toget alt for at finde en plads til dig på Standard, og giver dig samtidigt en pladsgarantibillet. Den kan bruges til en opgradering af en Standard rejse til DSB 1' på alle InterCity og InterCityLyn uanset strækning. Pladsgarantibilletten er gyldig i 6 måneder efter udstedelsesdatoen.

Hvis du vil være helt sikker på at få en plads, eller hvis du rejser med andre, du gerne vil sidde ved siden af, kan du reservere plads i forvejen. Du kan bestille pladsbillet samtidig med, at du køber billetten til DSB 1'. En pladsbillet koster kun 30 kroner.

Rejser du på DSB Pendlerkort med tillæg til DSB 1', kan du købe en særlig DSB 1' Pendlerplads til din strækning. En DSB 1' Pendlerplads koster 5 kroner.

Rejser du på Bus & Tog Årskort til DSB 1', er pladsbilletten gratis.
Bemærk, at pladsbilletter skal hentes senest 4 dage efter de er bestilt.  Bestiller du mindre end 4 dage før, du skal af sted, skal du hente pladsbilletten dagen efter bestilling. Dette gælder også pladsbilletter, der er bestilt over nettet.

Forfriskninger, drikkevarer, morgenmad og snacks
På DSB 1’ i InterCity og InterCityLyn har du altid fri adgang til kildevand, te og kaffe. Af kaffe kan du vælge mellem forskellige varianter fx. espresso eller cappucino. Tehuset Kusmi Tea står for leveringen af vores teblandinger. Du kan vælge mellem flere forskellige velduftende tetyper - fra den klassiske Earl Grey til grøn te og andre mere eksotiske sorter. 

Derudover serveres der:
04.00-10.00 Morgenmad består af rundstykke, marmelade, smør, ost. frisk te eller kaffe.  
10.00-15.30 Lidt lækkert - små overraskelser som chokolade, lakrids mm.
15.30-19.00 snack - en lækker snack fx. Danish minies(bolle), lille tapas.
19.00-04.00 Lidt lækkert - små overraskelser som chokolade, lakrids mm.      

Du kan naturligvis også handle ved salgsvognen, der har et bredt udvalg af magasiner, slik, drikkevarer og sandwich.

Aviser og magasiner
På DSB 1' i InterCity og InterCityLyn lægger vi altid friske aviser og magasiner frem, så du kan holde dig orienteret, mens du rejser. Du har fri adgang til følgende aviser og magasiner:

  • Politiken
  • Berlingske Tidende
  • JyllandsPosten
  • Børsen
  • Penge & Privatøkonomi
  • Bo Bedre