Rejs på tværs af landet med DSB Orange
Med DSB Orange får du store rabatter på dine togbilletter på tværs af landet. Prisen afhænger af, hvor langt du rejser, hvor stor efterspørgsel der er på toget, og hvornår du køber din billet. Det er ikke alle tog, der har DSB Orange billetter, og antallet af DSB Orange billetter er forskelligt.
Vil du finde de allerbilligste DSB Orange billetter skal du: købe i god tid før afrejse (op til 2 måneder før), rejse uden for myldretiden, rejse mandag-torsdag samt lørdag.
Køb af billet
DSB Orange købes på dsb.dk.
Betingelser for DSB Orange
- DSB Orange billetter er kun gyldige på den valgte rejsedag og tidspunkt
- Du kan bestille DSB Orange billetter 2 måneder før afrejse
- DSB Orange billetter kan ikke ændres eller tilbagebetales
- DSB Orange billetter betales samtidig med bestillingen
- Du skal selv printe din billet og tage den med i toget sammen med dit Print Selv ID
- DSB Orange billetter kan ikke reserveres eller leveres med post
- Du skal altid have pladsbillet sammen med din DSB Orange billet til de dele af din rejse, der foregår med reserverbare tog. Pladsbilletten er med i prisen. Til rejser hvor hele rejsen foregår på ikke reserverbare tog, skal der ikke købes pladsbillet
- DSB Orange gælder til Standard og tilbydes ikke til Stillezone
- DSB WildCard, 65-billetter, børnbilletter eller andre rabatterede produkter giver ikke ekstra rabat
- DSB Orange gælder til rejser mellem DSB/Arriva stationer og er ikke gyldig til busser, Metro og lokalbaner
- Hver betalende voksen kan gratis tage to børn under 12 år med. Husk at reservere siddeplads til børn, der skal have egen plads
- Store hunde kan rejse på en DSB Orange, der inkluderer pladsbillet. For mindre hunde og andre små dyr gælder de almindelige rejseregler for disse
