Du kan normalt kun tage 1 hund med på rejsen. Og du skal huske at købe en barnebillet (12-15 år) til Standard til din hund. Ved rejse med flere hunde gælder særlige regler - læs mere om reglerne for flere hunde på rejsen her
Helt små hunde og andre mindre kæledyr kan du tage gratis med, hvis de under hele rejsen transporteres i en håndtaske eller lignende. Tasken må ikke overstige 100 x 60 x 30 cm.
Dyrene skal under hele rejsen blive i tasken, buret eller lignende, der skal anbringes som anden håndbagage, dvs.:
- under eller over kundens egen plads
- på skødet, eller
- på dertil indrettede områder
De medbragte dyr må ikke være på sæderne.
Større hunde skal befinde sig på gulvet under hele rejsen.
Dyr med til Sverige
Værd at vide, når du har hund med på rejsen.
Bemærk, at der kræves særlige vaccinationspapirer med mere for indrejse med hunde i Sverige. Få mere at vide hos Jordbruksverket på www.sjv.se eller telefon +46 36 15 50 00.
Hunde er velkomne i Øresundstoget – men ikke overalt. Hold øje med piktogrammet, når du kommer ind i toget.
Prisinformation
Mindre hunde og selskabsdyr i bur, taske eller lignende rejser gratis.
Større hunde skal have en Øresundsbillet til et barn.
Ønsker du at medbringe dit kæledyr på togrejsen, kan du få oplysninger om reglerne hos DSB Udland.
Værd at vide, når du har hund med til Sverige
Bemærk, at der kræves særlige vaccinationspapirer med mere for indrejse med hunde i Sverige. Få mere at vide hos Jordbruksverket på www.sjv.se eller telefon +46 36 15 50 00.
Du kan tage din førerhund gratis med i alle tog. Du skal dog være opmærksom på, at du, på Standard, altid skal respektere de dyrefri områder af hensyn til allergikere.
På DSB 1' kan du tage din førerhund med - undtagen i Stillezone, som findes i nogle tog.
Hvis du vil reservere plads i InterCity og InterCityLyn, skal du købe en pladsbillet til både dig og din førerhund. I vil få pladser over for eller lige ved siden af hinanden.
Hunde må ikke opholde sig på sæderne, men ved rejse på Standard i InterCity og InterCityLyn er det en god idé at købe pladsbillet til hunden, så du sikrer dig plads til hunden på gulvet.
I InterCity og InterCityLyn, hvor sæderne er vis a vis, reserverer du plads til hunden over for din egen plads. I de InterCity og InterCityLyn, hvor sæderne er i flyopstilling, reserverer du plads til hunden ved siden af din egen plads.
Helt små hunde og andre mindre kæledyr, der under hele rejsen transporteres i en almindelig håndtaske eller lignende, behøver ikke pladsbillet og kan tages med helt gratis.
I fjern- og regionaltog:
Her må du ikke have dyr i toget:
- DSB 1'
- Stillezone, Familiezone og Mødezone
- Standard i Regionaltog i de vognafdelinger, der er markeret 'dyrefri'
Førerhunde, små hunde og andre mindre dyr, der under hele rejsen transporteres i en håndtaske eller lignende, må dog gerne medbringes på DSB 1' - undtagen i Stillezonen, som findes i nogle tog.
I S-tog:
Her må du ikke have dyr i toget:
- I de lange S-tog: I vognafdelingerne i begge togets ender
- I de korte S-tog: I vognafdelingen i togets ene ende