Regler og undtagelser

Regler

Du skal huske at:

  • Det er ankomsttiden på din bestemmelsesstation og ikke afgangstidspunktet fra afrejsestationen der afgør, om eller hvor meget du er forsinket. Med bestemmelsesstation menes den DSB station, station i Øresundsregion eller S-togs station du ankommer til.
  • Der vil være situationer, hvor det er nødvendigt at aflyse tog på en given strækning. I disse tilfælde gælder de aflyste tog også som forsinkelser.

Undtagelser

Du kan ikke eller kun delvist få kompensation, hvis:

  • DSB har meldt ud om eventuelle forsinkelser senest 24 timer før din planlagte afrejse. Her bliver der taget hensyn til dette i udregningen af togets rettidighed, og kompensation udregnes efter de varslede forsinkelser.
  • Forsinkelser skyldes forhold, DSB og Skånetrafiken ikke har indflydelse på eller ikke har kunnet forudse, som for eksempel ekstreme vejrforhold, naturkatastrofer, påbud fra offentlige myndigheder og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
  • Der er situationer, hvor tog på en given strækning kan have væsentligt længere rejsetid i en periode. Det kan f.eks. skyldes langsom kørsel på grund af et planlagt sporarbejde. I situationer som denne vil du via Internettet, på tekst-TV og i Rejseplanen blive gjort opmærksom på de forudsete forsinkelser.

Pendlerkort

DSB Pendlerkort er et kort for dig, der ofte rejser mellem to stationer, for eksempel til og fra arbejde.

Abonnementsservice

Bruger du månedskort inden for Hovedstadsområdet, f.eks. til S-tog? Tilmeld dig Abonnementsservice og få kortet med posten hver måned.