Rejsekortautomaterne betjenes via en trykfølsom skærm (finger-touch). Ekspeditionen gennemføres ved at følge anvisningerne på skærmen.
På rejsekortautomaten kan du:
- se dine seneste 5 rejser
- se din aktuelle saldo
- tanke penge på dit rejsekort
- ændre kundetype før rejsens start
- checke ind og ud
- checke medrejsende/hund/cykel ind
Sådan tanker du dit rejsekort op:
- Indsæt dit rejsekort i Det Blå Punkt
- Vælg "Tank-op"
- Vælg beløb og bekræft
- Indsæt betalingskort og tast din PIN-kode
- Vælg om der skal udskrives kvittering
På alle stationer kan du udover dankort også benytte betalingskortene MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, V Pay, JCB og UnionPay.
Du kan tanke dit rejsekort op på rejsekortautomater, på selvbetjeningen på rejsekort.dk og i de salgssteder, der er åbne for rejsekortservices. Du kan også oprette en tank-op-aftale, der automatisk sikrer, at du altid har penge at rejse for.