Justeret køreplan
Fra mandag den 8. august

Mindre justeringer

Efter sommerferien justerer vi køreplanen flere steder i landet.

Det kan betyde:

  • mindre ændringer på 2-3 minutter
  • enkelte steder kører togene fx lidt tidligere, end de plejer

Det kan derfor være en god idé, at tjekke om justeringen får betydning for dig. Brug Rejseplanen. Den er opdateret.

K16 kort fortalt

Køreplanen for 2016 bygger på helt enkle, fælles principper. Derfor kalder vi den også blot K16. Målet har været en enkel og overskuelig køreplan, som er let at huske. Det betyder, at alle tider over hele landet er lavet om: faste minuttal, faste stop, bedre forbindelser og udvalgte strækninger med kortere rejsetider.

Nedenfor går vi mere dybden. Begynd eventuelt med filmen, som giver et hurtigt overblik. K16 er trådt i kraft den 13. december 2015. God tur!

Ikke de store forandringer for S-tog

Mens den nye køreplan har stor betydning for landstrafikken, byder den ikke på de store forandringer for S-togsbrugerne. Den nye køreplan er nemlig baseret på de samme enkle principper, som S-banens køreplaner bygger på. Derfor kører S-toget i K16 stort set, som det plejer. 

Særlige forbedringer rundt i landet

I K16 er der blevet plads til forbedringer, hvor det trængte mest. Fremover er der fx tog hvert kvarter i myldretiderne i Østjylland, direkte tog mellem Nord- og Sønderjylland hver anden time og en besparelse på 20 min. mellem København og Esbjerg.

Læs mere om forbedringerne

Flere kan med fordel lade bilen stå

Da den nye køreplan byder på hurtigere tog og flere afgange rundt omkring i landet, kan mange bilister med fordel hoppe på toget. Og så kører vi tilmed lige til destinationen med op til 160 km/t det meste af vejen.

Tjek rejseplanen.dk. Det kan sagtens tænkes, at K16 er en værdig konkurrent til motorvejen. 

S-tog

LUK

S-tog er tog, der kører lokalt i Hovedstadsområdet.  

Spørgsmål og svar