Rejsebetingelser Udland

Pladsreservationskrav InterCity, EuroCity og InterCityExpress

Fra 12. juni til 4. september 2016 er der pladsreservationskrav på InterCity, EuroCity og InterCityExpess togene mellem Danmark og Tyskland. Det betyder, at du altid skal købe en pladsbillet til toget i perioden. Køber du online sælges billetterne altid med en tilhørende pladsbillet for togene mellem Danmark og Tyskland i den pågældende periode. Rejser du med børn skal du både have pladsbillet til dig selv og dit barn. Pladsreservationen er gratis for pladsen til toget mellem Danmark og Tyskland i perioden med krav om pladsreservation, når den købes samtidig med billetten.

Almindelige billetter/High Flex

  • Europa Flex, Flexpreis og normal pris er betegnelser for en almindelig billet uden rabat. Du kan købe almindelige billetter til en række lande og byer i Europa.
  • Ved søgning af en forbindelse i DSB Netbutik Udland, er det oftest normalprisen der vises i ”High Flex” feltet.
  • Billetten kan tilbagebetales uden gebyr indtil dagen før afrejse, hvis den er købt hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Billetsalg Udland.
  • For rejser i forbindelse med Tyskland afhænger billetprisen af hvilken togtype der benyttes til rejsen.
  • Billetter udstedt til ICE tog, kan benyttes til rejse i ICE, EC, IC og regionaltog. Billetter udstedt til EC/IC tog kan benyttes i EuroCity og InterCity tog, samt regionaltog. Billetter udstedt uden ICE, EC eller IC mærkning kan alene benyttes i regionaltog.
  • Såfremt man benytter et tog af en anden type end det billetten giver mulighed for, skal der betales tillæg i toget. 

DSB Orange Europa/Mid Flex

Sælges til 1. og 2. klasse til Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Tjekkiet og Østrig.

På billetten mellem Danmark og Tyskland anføres navnet DSB Orange Europa. På billetten mellem Tyskland og de øvrige lande anføres navnet Sparpreis Europa, da det er navnet som anvendes i de øvrige lande.    

For rejser i forbindelse med de nævnte lande søges der ikke på DSB Orange Europa billetten, men ved søgning af en forbindelse i DSB Netbutikken, er det oftest DSB Orange Europa billetten der vises i ”Mid Flex” feltet som det billigste tilbud.
Billetten gælder til en specifik rejsedag og til specifikke afgange. Datoen og tognumrene er angivet på billetten i ”via” feltet. Såfremt der ønskes pladsbillet(ter) til de nævnte tog betales der for pladsbilletterne.

  • En voksen kan tage op til fire af sine egne børn eller børnebørn under 15 år med gratis.
  • Børn som rejser alene eller sammen med andre voksne, betaler ca. halvdelen af prisen for en voksen.
  • Der skal altid betales pladsbillet og tillæg for børn, der ønsker at reservere en plads.
  • Der er et begrænset antal billetter pr. afgang og prisen varierer afhængigt af bestillingsdag, afrejsedag og afrejsetidspunktet.
  • Billet og pladsbillet er kun gyldig til den købte forbindelse.
  • Billet og pladsbillet kan ikke ændres, ombyttes eller tilbagebetales.
  • Der kan maksimalt udstedes billet til 5 personer pr. billet.

25% rabat på danske tilslutningsbilletter til SJ Supersaver Sverige og SJ Orange Sverige billetter

Der kan købes tilslutningsbillet med 25 % rabat i forhold til normalprisen til en SJ Supersaver eller SJ Orange billet hvis rejsen påbegyndes uden for Hovedstadsområdet. Billetten udstedes kun som enkeltbillet og er gyldig til rejse den dag der er angivet på billetten.

  • Billetten kan ikke tilbagebetales.
  • Der kan gratis medtages op til 2 børn under 16 år på 2. klasse.

Nattog, sovevogn, liggeplads eller siddeplads

Rejser du med en forbindelse som inkluderer et nattog, anbefaler vi at du kontakter vores DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18. Her vil de kunne hjælpe dig med at vælge den rigtige pladstype afhængigt af om du ønsker en liggeplads eller en soveplads i en kupe med én, to eller tre pladser. I Netbutik Udland er det muligt at købe billet til nattoget hvis du ønsker at rejse i siddevogn. 

DSB Orange Europa SparNight/Non Flex

  • DSB Orange SparNight sælges til DB City Night Line forbindelser.
  • DSB Orange SparNight billetten kan købes til sidde-, ligge eller sovevogn.
  • Der er begrænset antal pladser.
  • Billetten er kun gyldig til den købte afgang.
  • Billetten kan ikke ændres, ombyttes eller tilbagebetales.

Sj Orange Sverige/Mid Flex

  • Her gælder Sj’s betingelser for produktet (SCIC-IRT).
  • Sælges til 1. og 2. klasse enkelt til udvalgte afgange med Højhastighedstog i Sverige mellem svenske stationer og Malmø eller København.
  • Billetten giver rabat i forhold til normalprisen.
  • Billetten gælder kun til den afgang der er angivet på billetten.
  • Der er et begrænset antal pladser.
  • Billetten kan tilbagebetales indtil afgang, herefter kan billetten ikke tilbagebetales.
  • Der kan købes tilslutningsbillet til dansk strækning fra en station uden for Hovedstadsområdet til Malmø eller København med 25 % rabat i forhold til normalprisen.
  • Der kan medtages op til 2 børn under 16 år på 2. klasse. 

SJ Supersaver Sverige/Non Flex

  • Her gælder Sj’s betingelser for produktet (SCIC-IRT).
  • Sælges til 1. og 2. klasse enkelt til udvalgte afgange med Højhastighedstog i Sverige mellem svenske stationer og Malmø eller København.
  • Billetten giver rabat i forhold til normalprisen, og er normalt den billigste billet som DSB kan sælge for voksne til rejse med Højhastighedstogene.
  • Billetten gælder kun til den afgang der er angivet på billetten.
  • Der er et begrænset antal pladser.
  • Billetten kan ikke tilbagebetales.
  • Der kan købes tilslutningsbillet til dansk strækning fra en station uden for Hovedstadsområdet til Malmø eller København med 25 % rabat i forhold til normalprisen.
  • Der kan medtages op til 2 børn 16 år på 2. klasse.

Salgsbetingelser for billetter købt i DSB Netbutik Udland

  • Billetter til udlandet som købes i DSB Netbutik Udland kan tilbagebetales såfremt det fremgår af billetten.  Billetter udstedt til normalpris kan normalt tilbagebetales såfremt det sker inden billettens første gyldighedsdag. Rabatprodukter som DSB Orange Europa kan ikke tilbagebetales.
  • I DSB Netbutikken, kan du normalt købe billetten 92 dage før rejsedagen. Dette gælder også hvis du køber billetten hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, eller i billetsalget på Københavns Hovedbanegård, Københavns lufthavn, Odense eller Aarhus H.
  • Ønsker du at købe pladsbilletter er det normalt muligt op til 92 dage før afrejsedagen. Det kan dog være reduceret i forbindelse med køreplansændringer. Ønskes der pladsbillet i et dansk indenrigstog, kan den tidligst reserveres 2 måneder før afrejsedagen.
  • Ved køb af Print Selv-billetter i DSB Netbutik Udland skal navnet opgives på den rejsende, samt en e mail adresse hvortil billetten og kvitteringen for købet kan fremsendes. Desuden skal forretningsbetingelserne accepteres inden købet.
  • Har du ikke mulighed for at opfylde disse betingelser, kan du købe billetten i DSB Netbutik Udland og få dem sendt med posten, via DSB Kundecenter Udland på telefon 70 13 14 18 eller i billetsalget på en af følgende stationer med salg af udlandsbilletter; Københavns Hovedbanegård, Kastrup Lufthavn, Odense eller Aarhus H.
  • Ønskes billetterne tilsendt med post, betales der et forsendelsesgebyr på 50 kr. pr. forsendelse. Der skal beregnes 5 hverdage til forsendelse til en adresse i Danmark og 10 hverdage ved forsendelse til udlandet.
  • For de rejser der kan udstedes som Print Selv-billetter, er det muligt at vælge Print Selv som leveringsform. Her er det kundens ansvar at downloade billetterne og at sikre, at oplysningerne om navn og e mail adresse er korrekt udfyldt.

Print Selv-billetter

  • I DSB Netbutik Udland kan billetterne købes som Print Selv-billetter, når der rejses i forbindelse med følgende lande; Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og med Öresundståg.
  • Print Selv-billetten er gyldig i udskrevet form (normal DIN A4 format på hvidt papir). Når rejsen omfatter danske og tyske strækninger, er det tilladt at forevise billetten på en PC, tablet eller smartphone, såfremt billetten er læsbar og kan scannes. For alle andre strækninger er det vigtigt at hele dokumentet er udskrevet i en god læsbar kvalitet
  • Ved køb af billetter i DSB Netbutik Udland skal navnet opgives på den rejsende, samt en e mail adresse hvortil billetten og kvitteringen for købet kan fremsendes.
  • Desuden skal der forevises pas (eller identitetskort med billede) på den rejsende i forbindelse med billetkontrol i toget.

Priser på dsb.dk 

  • Priser er gyldige til og med 11.12.2016
  • Alle priser og billetter vist på dsb.dk er vejledende ”fra” priser som kan variere afhængigt af det tilbudte antal billetter eller pladser samt købstidspunktet.
  • Priserne i DSB Netbutikken er gældende på det tidspunkt hvor prisforespørgslen gennemføres. Søges der på et senere tidspunkt kan prisen afvige fra den tidligere søgning. Ønsker man at være sikker på at kunne få billetten til den viste pris, skal man derfor gennemføre købet, da DSB ikke garanterer at prisen er tilgængelig på et senere tidspunkt. 

Regionaltog

LUK

Regionaltog er et tog, der kører på mellemlange strækninger i de enkelte landsdele.  
I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen Re.

DSB Billetsalg Udland

LUK

Du kan købe / afhente billetter i DSB Billetsalg. Du kan se, hvor de ligger nedenfor.

DSB Billetsalg:

Københavns Lufthavn, Kastrup
København H
Odense
Aarhus H

InterCity og InterCity Bornholm

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.
InterCity, der kører mellem København H og Ystad i Sverige med tilslutning til færgen til og fra Rønne på Bornholm, kaldes InterCity Bornholm. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.