DSB 1', voksen

Få mere ud af din rejse med mulighed for ekstra service

Til dig, der:

  • Ønsker ekstra service undervejs

  • Skal rejse på tværs af takstgrænser i Danmark

Fordele:

  • Med billet til DSB 1' får du pladsgaranti i InterCity og InterCityLyn 

  • Du får fri internet mellem Aalborg og Københavns Lufthavn i Kastrup

  • Du får adgang til DSB 1' Lounge i København, Aarhus og Odense

  • Du kan tage bus, tog og Metro til og fra stationen i dit omstigningsområde

  • Billetten kan bruges til en hvilken som helst afgang på den pågældende dag til den valgte strækning

  • Billetten kan refunderes, hvis du alligevel ikke får brug for den

Begrænsninger:

  • Du kan ikke købe pladsbillet til Regionaltogene

  • Der er ikke forplejning i regionaltog, men alene mulighed for en plads på DSB 1' 

DSB 1' garanterer dig en plads

Når du rejser med billet til DSB 1' i InterCity eller IntercityLyn, garanterer vi dig en plads. Kan vi mod forventning ikke indfri dette løfte, gør personalet i toget alt for at finde en ledig plads til dig på Standard og giver dig samtidig en pladsgarantibillet. Den kan du bruge senere til en opgradering af en Standard-rejse til DSB 1' på en strækning, du vælger. Pladsgarantibilletten er gyldig i 3 måneder.

Aviser, kildevand, te og kaffe med InterCity og InterCityLyn

Rejser du med InterCity eller InterCityLyn, har du fri adgang til et udvalg af dagens aviser, kildevand, te og kaffe. Derudover kan du få snacks og chokolade i løbet af dagen. Rejser du til eller fra en station med en 7-eleven kiosk, kan du få en kop kaffe eller te, når du viser din billet til DSB 1'. På strækningen mellem Aalborg og Københavns Lufthavn i Kastrup får du fri internet.

Køb DSB 1' online, på DSB app, i automaten eller i et Billetsalg

Køb billetten online, på din smartphone, i automaten eller i vores Billetsalg. Billetten kan refunderes, og hvis du har købt den online eller på din mobil, kan du refundere indtil dagen før rejsen uden gebyr.

Få kaffe, inden du stiger på toget

Med DSB 1' kan du få en kop kaffe eller te, hvis du rejser til eller fra en station med en 7-eleven kiosk. Du skal blot vise din billet til DSB 1', så får du kaffe eller te uden betaling.

Søg på alle stationer og se åbningstider for 7-Eleven

Spørgsmål og svar

  • Når du rejser med InterCity eller InterCityLyn, serverer vi lette måltider.
    Snacks og måltiderne skifter i løbet af dagen:
    04.00-10.00 Du kan få rundstykker*, marmelade, smør, ost, frisk te eller kaffe.
    10.00-15.30 Du får lidt lækkert - små overraskelser som chokolade, lakrids mm.
    15.30-19.00 Du får snacks, som består af sæsonbetonede produkter, fx forskellige tærter (leveret af gourmetrestauranten Cofoco) eller tapas.
    19.00-04.00 Du får lidt lækkert - små overraskelser som chokolade, lakrids mm.

    * Undtagelse: I IC191, der har afgang kl. 00.30 fra København, og IC190, der kører fra Aarhus kl. 01.49, er der ikke morgenmad.

Mere om DSB 1', voksen

InterCityLyn

LUK

InterCityLyn er et lyntog, der kører mellem landsdelene med få stop. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen ICL. 

Regionaltog

LUK

Regionaltog er et tog, der kører på mellemlange strækninger i de enkelte landsdele.  
I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen Re.

InterCity og InterCity Bornholm

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.
InterCity, der kører mellem København H og Ystad i Sverige med tilslutning til færgen til og fra Rønne på Bornholm, kaldes InterCity Bornholm. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.

Omstigningsområde

LUK

Din togbillet gælder i en vis afstand af den station, hvor du begynder og slutter din togrejse. Det betyder, at du kan benytte din billet til bus, tog eller Metro i et zoneområde omkring din station. Dette område kaldes for omstigningsområdet. På billetten står omstigningsområde angivet med et zonenummer eller -bogstav.
På zonekortet over hele Danmark er omstigningsområdet for hver station angivet med et zonenummer, som står lige efter stationsnavnet. Det er den zone i det lokale takstområde, som du kan rejse i, når du rejser til eller fra den pågældende station.
Se zonekort for Danmark.

Hvis du rejser ind i eller ud af Hovedstadsområdet, kan du rejse i de omstigningsområder, der er angivet på billetten med et bogstav. Se kortet over H-zonerne.

Takstgrænser og takstområder

LUK

Danmark er inddelt i takstområder. Hvis du rejser inden for et takstområde, er det det lokale trafikselskab, der fastsætter din pris og udsteder din billet. Rejser du derimod hen over en takstgrænse mellem takstområderne (de grå eller stiplede grå streger på landkortet), fastsætter vi i DSB prisen, og du kan købe billet eller kort hos os.
Se zonekort over med takstområder og takstgrænser

Bruger du rejsekort, behøver du ikke tænke på takstområder og takstgrænser. Dog har de betydning for din rejsepris.
Se kort med takstgrænserne og takstområder for rejsekort