Minileksikon
Ord i kursiv henviser til fede stikord.
AC
Vekselstrøm (alternating current)
Akselafstand
Afstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn. For bogievogne, togsæt og bogielokomotiver angives derudover bogiecenterafstand, det vil sige afstanden mellem de punkter, bogierne drejer om.
Akselrækkefølge
Bogstaverne i datalisternes koder for akselrækkefølge angiver antallet af drivende aksler - for eksempel betyder A én drivende aksel, B to drivende aksler og så videre.. Tal angiver antallet af løbende aksler. o angiver direkte drevne aksler; hvor intet er anført, er der tale om indirekte drevne, det vil sige koblede aksler. Hvad der står foran ' hører til én bogie. A1A'A1A' angiver fx to bogier, hver med to drivende yderaksler og en løbende aksel i midten. Bo'Bo' angiver to bogier, hver med to drivende aksler. B'B' angiver to bogier, hver med to koblede aksler. C angiver tre koblede aksler.
Asynkronmotor
Vekselstrømsmotor.
ATC
Automatic Train Control. Sikkerhedssystem som for eksempel kan forhindre et tog i at køre forbi et stopsignal. DSB's ATC-system er af typen Siemens ZUB 123.
Automatkobling
Kobling med automatisk tilkobling og fjernbetjent afkobling.
Banemotor
El-motor, som driver en aksel.
Bogie
Korte, separate undervogne under vognkasse på lokomotiv eller bogievogn.
Chopperregulering
Se Tyristorstyring.
DB
Deutsche Bahn AG. De tyske baner.
DC
Jævnstrøm (direct current).
Elektrodynamisk bremse
Se Regenerativ bremsning.
EMD-anlæg
System til indbyrdes fjernstyring af ME, MZ og MY via multipelkabel. EMD: Electro Motive Division, General Motors.
Fjernstyring
Se EMD-anlæg, ITC og ZWS.
Flexrum
Rum i personvogn eller togsæt, som anvendes til fx bagage, cykler, barnevogne og kørestolspassagerer.
Gulvhøjde
Afstand fra skinneoverkant til gulvoverflade.
HKT
Automatisk Hastighedskontrol og Togstop. Sikkerhedssystem der forhindrer S-tog i at køre forbi et stopsignal.
Hydrodynamisk bremse (retarder)
Bremse, hvor bremseeffekten ydes af en enkel, oliefyldt turbine, og hvor den derved opvarmede olie køles i en varmeveksler.
ITC
Internal Train Control. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB's diesellokomotiver.
Mellemvogn
Vogn placeret mellem to motorvogne eller mellem en motorvogn og en styrevogn i et togsæt.
Motorvogn
Vogn med trækkraft og med plads til passagerer.
Multipelkabel Kabel, som benyttes til overføring af styresignaler mellem multipelkoblede trækkraftenheder.
Nødbremseoverstropning
Et system hvormed lokomotivføreren kan ophæve en nødbremsning aktiveret fra et nødbremsehåndtag i en passagerafdeling, således at toget kan bringes til standsning et passende sted.
Regenerativ bremse
Bremse, hvor bremseeffekten ydes elektrisk af banemotorer, og hvor den derved regenererede energi fødes tilbage til køreledningen eller omdannes til varme i en bremsemodstand.
Regime
Kode, som dels angiver et togmateriels tekniske specifikationer, dels angiver under hvilke betingelser det må køre i grænseoverskridende trafik.
RIC og RIV
Europæiske jernbanereglementer med blandt andet regler vedrørende konstruktion og tilstand for henholdsvis person- og godsvogne i grænseoverskridende trafik. Forkortelserne er italienske. RIC = Regolamento Internazionale Carrozze. RIV = Regolamento Internazionale Veicoli.
SJ
Statens Järnvägar, svenske statsbaner.
ST
Skånetrafiken.
Starttrækkraft
Den trækkraft, som en trækkraftenhed kan yde ved 0 km/h.
Strækningslokomotiv
Lokomotiv beregnet til strækningskørsel.
Styrelsesnummer
Nummer, som tildeles jernbanestyrelser i Europa, Asien og Afrika if. UIC norm 920-1.
Styrevogn
Personvogn med førerrum, hvorfra man kan fjernstyre en motorvogn eller et lokomotiv, der er placeret i den anden ende af togstammen eller togsættet.
Tjenestevægt
Køretøjets vægt inkl. 2/3 forråd (sand, vand, olie) og personale.
Togsæt
Fast sammenkoblede vogne af typerne motorvogn, styrevogn og/eller mellemvogn. Et tog kan kun forlænges og forkortes ved tilog frakobling af hele togsæt, idet et togsæt kun kan adskilles på værksted.
Traktionssystem
Den del af en trækkraftenhed, som omsætter primær energi (olie, el) til trækkraft i hjul.
Transmission
Den del af et traktionssystem, som på dieselkøretøjer overfører kraft fra motor til hjul, og som på elektriske køretøjer omsætter elektrisk energi til trækkraft i hjul.
Turbolader
Aggregat til forøgelse af en dieselmotors virkningsgrad.
Tyristorstyring
Computerstyring, som ved hjælp af tyristorer hurtigt og præcist kan styre strøm, spænding og eventuelt frekvens til banemotorer.
UIC
Union Internationale des Chemins de Fer. Den internationale jernbaneunion.
ZWS
Zeitmultiplexe Wendezug Steuerung. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB's elektriske lokomotiver og et antal ME-lokomotiver.