DSB S-tog

DSB S-tog a/s
S-togene er DSB's storbytog. De kører i hele hovedstadsområdet, og det er her, DSB har langt det største antal passagerer. Cirka 245.000 rejser i døgnet i gennemsnit, alle ugens dage, året rundt.

DSB S-tog a/s driver S-togsnettet, der er grundstammen i hovedstadsområdets kollektive trafiksystem. Den største samlede kundegruppe er pendlerne, som tager S-toget til og fra arbejde, uddannelsessted med videre.

DSB S-tog a/s kører trafikken efter kontrakt med Transportministeriet.

Ud over driften af S-togstrafikken tager DSB S-tog a/s sig af rengøringen på S-togsstationerne og sørger for at bemande togene med lokomotivførere og S-togsrevisorer. Hertil kommer salgspersonale i Nørreport's billetsalg.

Desuden har DSB S-tog a/s også ansvaret for sikkerhed, information til passagererne samt S-togsproduktets kvalitet.

Reparation, rengøring og anden klargøring af S-togene finder sted på DSB S-togs værkstedsfaciliteter i Høje Taastrup.

DSB S-togs organisation

DSB S-tog a/s fik 1. januar 1999 status som et aktieselskab, der ejes fuldt og helt af DSB. DSB S-tog ledes af en administrerende direktør og fire underdirektører for henholdsvis Salg, Produktion, Teknik og Vedligehold samt Økonomi og Administration. Den administrerende direktør er medlem af DSB's koncernledelse.

Her kan du se diagrammer over DSB S-togs bestyrelse og direktion:

DSB S-togs betyrelse

DSB S-togs bestyrelse har endvidere i 2009 - i henhold til bekendtgørelse om revisionsudvalg af 22. december 2008 - nedsat et revisionsudvalg bestående af den samlede bestyrelse i DSB S-tog a/s.

Økonomidirektør Tage Reinert vurderes at opfylde bekendtgørelsens krav om at være uafhængig med kvalifikationer indenfor regnskabsvæsen og revision. Vurderingen er foretaget på baggrund af Tage Reinerts udannelses- og erhvervsmæssige karriere jf. nedenstående CV.

CV for Tage Reinert

Uddannelse:
Cand.merc. i revision, Handelshøjskolen i Aarhus 1983
Statsautoriseret revisor 1989

Erhvervserfaring:
1982-1992 Revisor Arthur Andersen & Co.
1992-1994 Økonomichef Dansk Trælast
1994-1998 Økonomidirektør Nilfisk-Advance A/S
1999-2004 Økonomidirektør Sonofon Holding A/S
2005-2008 Økonomidirektør MAN Diesel SE, Tyskland
2009          Økonomidirektør Scandlines GmbH


DSB S-tog

Kl.