DSB HR & Organisation

HR & Organisation består af HR, IT, CSR samt Strategi & Porteføljestyring.

HR
HR har som mål at levere en effektiv løn- og personaleadministration samt udvikle DSB's kultur, ledere og medarbejdere, så DSB er en effektiv, kompetent og forretningsorienteret organisation.
HR arbejder for, at DSB's værdier omsættes til personalepolitiske rammer, der gør DSB til en attraktiv arbejdsplads. Vi sætter fokus på at levere god kvalitet til vores kunder, og vi deltager løbende i et bredt udvalg af projekter, udvalg og strategiske udviklingsopgaver, der understøtter DSB's forretningsmæssige aktiviteter.
HR tager sig af personalejura, rekruttering, løn, personaleadministration, uddannelse af medarbejdere og ledere, employer branding, kursuscentre, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, leder-, medarbejder- og organisationsudvikling samt aftaler og forhandlinger med eksterne interessenter.

IT
DSB IT understøtter DSB's støttefunktioner og kerneforretning, som er afhængig af en velfungerende IT-platform og gode IT-systemer til at opretholde en rettidig togdrift og trafikinformationer. IT-systemerne og -platformen er ligeledes med til at drive en moderne salgsorganisation med flere salgskanaler, herunder med en aggressiv satsning på digitale og mobile kanaler.
Udviklingen, supporten og driften af IT-systemerne - der også omfatter indkøb af al applikations-, computer- og telefoniudstyr - sker efter professionelle principper og metoder med egen IT-organisation i tæt samarbejde med anerkendte eksterne leverandører og partnere for at sikre de bedst muligt løsninger for DSB.

CSR
DSB tænker på resten af samfundet, når vi driver vores forretning. CSR står for Corporate Social Responsibility – og betyder virksomhedens sociale ansvar. DSB's CSR-strategi har fem områder i fokus: kunder, miljø, medarbejdere, leverandører og samfund/etik.

Strategi & Porteføljestyring
Det er afgørende for DSB, at projekter igangsættes på korrekt grundlag og gennemføres med succes. Strategi & Porteføljestyring understøtter DSB's arbejde med projekter og sørger for, at projekter udmønter den overordnede strategi.
Strategi & Porteføljestyring sikrer, at projekter prioriteres, så ressourcer anvendes rigtigt, og at der er den nødvendige fremdrift i porteføljen. Strategi & Porteføljestyring giver med andre ord overblik, så ledelsen kan træffe optimale beslutninger samt have et solidt grundlag for at prioritere, igangsætte, koordinere og afslutte projekter på tværs af DSB.