Pressebaggrund

Trængsel på skinnerne

"Det er lokomotivføreren med en meddelelse. Vi kører for øjeblikket langsomt, fordi der kører et godstog foran os. Vi ved endnu ikke, hvornår vi får lov til at overhale."
Beskeden klinger velkendt i ørene på den halve million danskere, der hver dag tager toget.
De største godstog, der kører tværs gennem Danmark fra Københavns Lufthavn, Kastrup til Padborg, må på grund af deres vægt kun køre 100 km/t.
Godstogene kører på de samme skinner, som DSB's InterCityLyn-tog, og det medfører ofte forsinkelser, fordi der på hovedstrækningen mangler overhalingsspor, der er lange nok til de store godstog.
Der kører hver uge 240 godstog mellem landsdelene.

Kun tilladt at køre 120 km/t
På de fleste andre strækninger har DSB glæde af at have skinnerne for sig selv, her kører der nemlig ikke godstog længere. Til gengæld er den højeste tilladte hastighed, der er bestemt af signalsystemet, mange steder kun 100-120 km/t.
Lidt over halvdelen af strækningerne i Danmark er enkeltsporede, og det medfører nogle klare begrænsninger for, hvor mange og hvor hurtige tog, der er plads til.
Sådan er det eksempelvis på Nordvestbanen mellem Roskilde og Kalundborg. Her er kapaciteten fuldt udnyttet på delstrækningen mellem Lejre og Vipperød.
Der er i dag 1.113 kilometer enkeltsporede strækninger i Danmark, mens de dobbeltsporede strækninger udgør 928,8 kilometer.

Gamle signaler udgør flaskehals
Indretningen af sikringsanlæggene, der stiller signalerne, er endnu en begrænsende faktor.
På den dobbeltsporede strækning mellem Hobro og Aalborg medfører fraværet af fjernstyring, automatiske linieblokke og ATC, at togene skal køre i stationsafstand, og at den højeste tilladte hastighed er 120 km/t.
Den største ulempe er, at togene skal køre i stationsafstand. I praksis betyder det, at der kun kan køre ét ad gangen på den 23,1 kilometer lange strækning fra Hobro til Skørping. Det begrænser trafikken mellem Hobro og Aalborg til tre tog i timen.
I stationsbyen Skørping står et ud af de syv meget gamle sikringsanlæg i Danmark. Det er et såkaldt DSB 1912/1946-anlæg, det vil sige, at konstruktionen bygger på principper fra 1912, som er ændret lidt i 1946.
Sikringsanlæggets høje alder medfører nogle klare begrænsninger. Det er blandt andet ikke muligt at fjernstyre det fra den store central inde i Aalborg, og det medfører, at der i hele driftsdøgnet skal sidde en stationsbestyrer på Skørping Station og stille signalerne, og det er i sig selv endnu en begrænsende faktor.

Kapaciteten på en jernbanestrækning er blandt andet bestemt af antallet af tog og deres hastighed. På de fleste strækninger i Danmark er den højeste tilladte hastighed kun 120 km/t.
Grafik: Sara Itkin

Her kniber det med kapaciteten
På de følgende delstrækninger er kapaciteten udnyttet, og der er her størst risiko for kødannelser og forsinkelser.

Hellerup - Valby, også kaldet det centrale afsnit (S-banen)
København H - Køge (S-banen)
København H - Københavns Lufthavn, Kastrup
København H - Nivå
København H - Høje Taastrup
Roskilde - Ringsted
Lejre - Vipperød
Køge - Næstved
Vordingborg - Nykøbing Falster
Odense - Ringe
Odense - Snoghøj
Skanderborg - Århus H
Skanderborg - Silkeborg - Herning
Århus H - Hornslet
Ryomgård - Grenaa
Langå - Viborg
Hobro - Aalborg
Holstebro - Struer
Struer - Thisted
Vamdrup - Vojens
Tinglev - Padborg
Ribe - Tønder

Mulige kapacitetsudvidelser på jernbanen
Det er Trafikstyrelsen, der er ansvarlig for nyanlæg på jernbanen, og her har man for øjeblikket følgende undersøgelsesprojekter i gang. Der er ikke taget politisk stilling til, om projekterne skal gennemføres.

Hurtigere ind- og udkørsel på København H via Godsforbindelsesbanen.
Ny dobbeltsporet jernbane mellem København H og Ringsted via Køge eller et 5. spor mellem Vigerslev og Høje Taastrup.
Overhalingsspor mellem Holmstrup og Tommerup på Vestfyn.
Dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød og opgradering af hastigheden til 140-160 km/t mellem Roskilde og Holbæk.
Opgradering af hastigheden til 160-180 km/t på hele eller dele af Sydbanen mellem Ringsted og Nykøbing Falster.

Projekter der er besluttet
Overhalingsspor i Ringsted, der er planlagt anlagt i 2009.

Opgraderinger gennem de seneste 25 år
Infrastrukturelle forbedringer med det specifikke formål at øge jernbanens kapacitet

Spor
1983 - Etablering af sidste etape af Køge Bugt-banen mellem Solrød Strand og Køge.
1986 - Åbning af Høje Taastrup Station.
1987 - Dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Vipperød og Holbæk.
1988 - Åbning af 3. og 4. hovedspor mellem Høje Taastrup og Roskilde.
1989 - Dobbeltspor på Esbjergbanen på den sidste etape mellem Brørup og Bramming.
1993 - Dobbeltspor mellem Snoghøj og Taulov.
1996 - Dobbeltspor på Padborgbanen mellem Vojens og Tinglev.
1998 - Etablering af Kastrupbanen, bl.a. med den nye station Københavns Lufthavn, Kastrup.
2002 - Dobbeltspor på den sidste etape af Frederikssundbanen mellem Veksø og Frederikssund.
2004 - Åbning af Flintholm Station.
2007 - Forlængelse af Ringbanen fra Vanløse til Ny Ellebjerg.

Broer
1997 - Åbning af Storebæltsbroen
2000 - Åbning af Øresundsbroen

Signaler og trafikstyring, herunder elektroniske sikringsanlæg
1986 - Automatisering af det sidste bomanlæg med håndsving
1994 - Opgradering til nye elektroniske sikringsanlæg i Fårup og Hobro.
1997 - Opgradering af hastigheden fra 160 km/t til 180 km/t på dele af nettet i forbindelse med indsættelsen af IC3.
1998 - Opgradering til nyt elektroniske sikringsanlæg på Århus H.
2001 - LOKO-projektet, Lille Opgradering af København og Omegn, der muliggør tættere togrækkefølge mellem København H og Østerport.
2002 - Opgradering af hastigheden på kortere afsnit på S-banen til 120 km/t i forbindelse med indsættelsen af nye S-tog.
2003 - Opgradering til nyt elektronisk sikringsanlæg i Borris
2003 - Opgradering af hastigheden mellem Odense og Svendborg til 120 km/t.
2005 - Opgradering til nye elektroniske sikringsanlæg på Grenaabanen.
2005 - Opgradering af hastigheden mellem Århus H og Ryomgård til 100 km/t.
2006 - Ibrugtagning af ny Drifts- og Informationscentral S-tog, DIC-S og
2006 - Ibrugtagning af nyt fælles Driftscenter for Fjern- og Nærtrafik.