Hvem arbejder DSB sammen med?

DSB indgår i en række samarbejder og støtter en flere miljø og klimaaktiviteter.  Vi har kort beskrevet de væsentligste og gjort det let for dig at læse mere om de forskellige aktiviteter og kampagner som vi støtter eller har støttet.


Samarbejdspartnere

DSB S-tog og Albertslund Kommune har indgået en aftale, der skal sikre, at Albertslund Station er helt fremme i front, hvad angår miljørigtighed. I bogstaveligste forstand bliver Albertslund den første grønne station på S-togsnettet.

Der er planer om at gøre Albertslund Station til en co2-neutral station ved at udskifte belysningen til LED-lys og opsætte solceller. Desuden skal cykelparkeringen udvides, og kommunen etablerer en miljøbutik, et såkaldt grønt infopoint, i de tidligere kiosklokaler på stationen. Både Albertslund Kommune og DSB har  fokus på at fremme brugen af den kollektive trafik.

Aftale med Albertslund Kommune kan danne udgangspunkt for flere nye initiativer og aktiviteter på klimaområdet. Vi håber, at dette kan give inspiration til, at flere andre kommuner ønsker et lignende samarbejde med DSB.

Hvis flere lader bilen stå og i stedet for tager toget, bussen eller i bedste fald cyklen, er der en klar CO2-gevinst for klimaet. Over 10.000 passagerer rejser til og fra Albertslund hver eneste dag. De er gode, grønne ambassadører. Dem vil Albertslund Kommune gerne have flere af.