DSB midt i miljøet

Alternate HTML here.

Rejse med omtanke for omverden

DSB har ansvaret for at transportere hundredetusinder af danskere sikkert frem hver dag. Men ansvaret rækker videre: Det omfatter også et socialt, etisk og miljømæssigt ansvar for medarbejdere, samarbejdspartnere og omverden.

Det er ikke nyt og DSB har haft en målrettet og helhedsorienteret miljøpolitik og strategi siden 1992 og har løbende rapporteret om vores indsats og resultater. Også for året 2008 har DSB udarbejdet en miljørapport.

Samarbejdsaftale med Better Place
I fremtiden vil DSB og Better Place sammen arbejde for en fleksibel, nem og grøn måde at transportere kunderne på. Nøgleordene er elbiler og tog i en samlet pakke.

Konkret vil de to selskaber etablere en eldelebilsordning ved en række større danske togstationer. Ordningen starter med et pilotprojekt, der igangsættes i 2010 i Høje Taastrup og Skanderborg, hvor et antal elbiler i henholdsvis Høje Taastrup og Skanderborg vil give de første pionerkunder mulighed for at komme fra for eksempel en af Århus’ sydlige forstæder til et møde i Bella Center i København og tilbage igen på en klimamæssig forsvarlig måde.

Læs mere og se kort film om partnerskabet

GreenSpeed - elektronisk køresystem
Med en elektronisk køreguide GreenSpeed forventer DSB i 2011 at have formindsket energiforbruget til fjern og regionaltog med 10 %. Køreguiden er et GPS baseret system, der giver lokomotivførerne opdateret information om, hvor hurtigt de behøver at køre for at holde køreplanen. Energibesparelsen opnås med en mere jævn kørsel med færre opbremsninger og accelerationer  - Læs GreenSpeed (hed tidligere KERK) artikel i DSB's miljøavis

Toget som rygraden i et grønt transportsystem

Toget er det eneste transportmiddel, der kan flytte mange mennesker på en gang, og samtidig gøre det CO2-neutralt. Statsministeren er enig med miljøeksperter og trafikforskere i, at toget kan og skal bidrage til at dæmme op for den globale klimatrussel.

Læs mere i DSB’s årsrapport



Genbrug af kørestrøm

Genbrug af togenes bremseenergi medfører et lavere energiforbrug – det betyder, at S-tog har et energiforbrug, der er 40 procent lavere, end det ellers ville have været. Når toget bremser producerer det energi i form af strøm. I praksis har S-toget to muligheder for at genanvende energien. En del af strømmen bruger toget selv, og det som toget ikke kan bruge med det samme sendes tilbage til køreledningen og kan bruges af andre tog i nærheden. Strømmen kan dog ikke gemmes til senere brug - endnu.



Grøn strøm er et vigtigt signal

DSB benytter i dag udelukkende strøm produceret fra vedvarende energikilder – både til togdrift og til den bagvedliggende produktion og administration. På kort sigt minimerer den grønne strøm ikke Danmarks samlede klimapåvirkning, men på længere sigt vil en stigende efterspørgsel efter grøn strøm kunne føre til en mere bæredygtig energiproduktion.

“Vi mener, at brugen af grøn strøm er et vigtigt signal at sende – både til energimarkedet, men også til vores kunder. Det er en tydelig og let forståelig markering af, at vi er os vores miljøansvar bevidst,” understreger DSB administrerende direktør Søren Eriksen.

Det er Banedanmark, der står for indkøb af den strøm, DSB bruger, og i 2009 skal der indgås nye aftaler om indkøb af strøm. I den forbindelse ønsker DSB aftaler, der har en reel klimaeffekt – fx med en sikring af at der bliver investeret i nye anlæg til produktion af vedvarende energi, så vi på denne måde er med til at sikre at DSBs elforbrug rent faktisk trækker i den rigtige retning.



Det intelligente S-tog

DSB arbejder på at gøre S-togene endnu mere intelligente. Det betyder, at toget primært kun bruger energi til opvarmning, når der er gratis strøm i køreledningen. Den gratis strøm er overskudsstrøm fra når S-togene bremser.

Selv om ca. 40 % af den energi, som S-toget bruger, genopstår når toget bremser og bruges igen, så er der en lille rest overskudsenergi, som ikke bruges endnu. Det er denne rest, som togene nu skal til at udnytte.

DSB regner med at løsningen vil være i drift i 2009 eller starten af 2010.

Det intelligente S-tog svarer til det intelligente elnet, som danske elselskaber og udenlandske firmaer arbejder med at udvikle, og som går ud på, at en intelligent måler hos forbrugerne sikrer, at vaskemaskinen og andre brugsgenstande først starter, når der er billig vindmøllestrøm i elnettet.



DSB's miljøavis

DSB har gang i en lang række projekter, der skal minimere energiforbrug og miljøbelastning. I vores miljøavis kan du læse mere om nogle af de store og små tiltag vi er midt i lige nu. Du kan også læse lidt om DSB's mangeårige miljøhistorik. Læs DSB's miljøavis.


I DSB’s årsrapport 2008 kan du læse mere om hvordan DSB opfatter sit sociale, etiske og miljømæssige ansvar, mens du i DSB’s miljørapport 2008 kan læse mere om den konkrete miljøindsats i 2008 og de resultater vi har nået.


Rejse med omtanke

Gennem nærvær, fokus, og handlekraft vil vi vise omverdenen, hvordan bæredygtig kollektive rejseformer gøres til kundernes naturlige valg.